BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Uddeler Dagli’Brugsen Hellested
Grib muligheden hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få mulighed for at:
- Stå i spidsen for en moderne butik med stærk lokal forankring og et godt sammenhold
- Få en tæt relation til vores trofaste kunder og være blandt kunderne i dagligdagen
- Være med til at styrke og præge et aktivt lokalsamfund i byen
- Få et tæt samarbejde med en aktiv bestyrelse
Hellested ligger i den vestlige del af Stevns Kommune, der er i rivende udvikling med mange tilflyttere og stigende turisme. Her er klint, kridt og kultur, og Hellested er en landsby med et stærkt og aktivt sammenhold, der blandt andet arbejder hårdt på at udvikle og styrke Brugsen midt i byen. Hellested rummer også en meget populær friskole med vuggestue, børnehave og SFO. Her er desuden idrætsforening, forsamlingshus, en borgerforening, kirke og flere virksomheder. Det er ikke tilfældigt, at Dagli’Brugsen her er omdøbt til Dejli’Brugsen, for det siger alt om den loyalitet, kunderne har til butikken. Det er vigtigt for byen, at Brugsen er et omdrejningspunkt, der er mere end "bare" et sted at handle.
Bliv vores nye engagerede brugsuddeler
Som uddeler har du det overordnede ledelsesansvar for butikkens drift, herunder medarbejdere, økonomi og salg. Det indebærer f.eks.:
- Har ansvar for budget, resultater og andre administrative opgaver.
- Sikre at dine medarbejdere løbende udvikler sig gennem coaching og træning
- Udvikler butikken og præger sortimentet
Størstedelen af din tid bruger du blandt medarbejdere og kunder i butikken, da du deltager i de daglige opgaver. Det er vigtigt, at du lærer vores kunder at kende, så vi kan tilbyde et sortiment, der imødekommer deres behov. Her er der i vid udstrækning frie rammer til at udøve ægte købmandskab og præge sortiment, bringe lokale varer i spil osv.
Derudover står du i spidsen for at skabe et godt sammenhold blandt medarbejderne, du udvikler og klæder dem på til at tage ansvar, og inddrager dem i driften.
Igangsætte lokale initiativer
Dagli’Brugsen er afhængig af en stærk forankring i lokalmiljøet og at vi tilbyder et stærkt købmandskab. Du får derfor i vid udstrækning frie rammer til at prøve nye initiativer af, lave aftaler om at forhandle lokalt producerede varer m.m. og dermed selvstændigt drive din butik med et godt koncept i ryggen.
Den person vi søger, skal kunne sætte flueben ved følgende:
- Du har ledelseserfaring fra detailbranchen
- Du arbejder med driftsmæssige og administrative opgaver
- Du har en god forståelse for tal og regnskaber, samt IT kyndig
- Er struktureret og skaber god teamånd
- Formår at fremtidssikre, have overblik og skabe en salgsklar butik alle ugens dage
- Er ekspert i kundeservice
Som person er du først og fremmest udadvendt og du kan lide at tale med mennesker. Som leder har du gennemslagskraft og kan sikre resultater. Du går forrest, bringer nye initiativer i spil og er dygtig til at motivere dine medarbejdere gennem din passion for det, du laver.
Vi tilbyder:
- Løn og ansættelsesvilkår ifgl BA/DLO overenskomst
- Tiltrædelse efter aftale
Vi forventer, at du:
- Kan videreudvikle forretningen og foreningen
- Sikre 100% gennemførsel i butikken
- Formår at uddelegere ansvar
- Vil samarbejde med det lokale foreningsliv
- Deltager aktivt i møder i kæden/Coop og øvrige relevante for stillingen
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Formand Iben Favrbo, tlf.: 2887 6722 eller Salgschef Allan Garde tlf.: 5159 3148
Vi behandler ansøgninger løbende, så tøv derfor ikke med at søge. Send din ansøgning senest den 9. juli 2023.
I Dagli' Brugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
I Dagli’Brugsen er vi tættere på kunderne
Dagli’Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv i de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale initiativer, lokale varer, osv. Og så er vi en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og hvor vi hjælper hinanden med alle opgaver.
Bliver du ansat i Dagli'Brugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1ff6d661)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Stevns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dagli'Brugsen, Bygaden, 4652 Hårlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=1ff6d661&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856020