Hellested Friskole og Børnehus søger snarest muligt en uddannet pædagog/pædagogisk assistent til vores integrerede daginstitution. Stillingen er et vikariat pt. på 31 ugentlige timer i vores vuggestue med mulighed for overgang til barselsvikariat.
Vi vil gerne se ansøgere, der har lyst til at arbejde med børn, og som har lyst til at præge den positive udvikling af børnene.
Vi er en integreret daginstitution med børn fra 0 – 6 år, med i alt ca. 55 indmeldte børn.
Vi er en aktiv personalegruppe som vægter faglighed, nærhed, omsorg og fordybelse med plads til det enkelte barn. Medarbejderne tager stort ansvar og får stor frihed inden for rammer og mål.
Vi arbejder med læreplaner og har fokus på natur, bevægelse, sprog, relationer og venskaber.
Vores nærmiljø byder på idrætsfaciliteter og grønne områder, som vi benytter i vores hverdag.
Hellested Friskole og Børnehus har adresse på Stevns og består af en integreret daginstitution, skole og SFO, hvor der arbejdes bevidst med den røde tråd gennem hele huset.
Institutionens læringsgrundlag sætter fokus på forhold der gør, at børnene gennem trygge rammer opnår den optimale sociale og fysiske udvikling.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem finansministeriet og BUPL.
For mere information se vores hjemmeside – www.hellestedfriskole.dk eller kontakt børnehusets afdelingsleder Tina Rosengren på tlf. 61437125, eller på mail tina038e@hellested365.dk.
Hvis du vil på besøg til en rundvisning og få mere at vide om hvem vi er, kan du kontakte Tina Rosengren på mail.
Din ansøgning sendes på mail til: info@hellestedfriskole.dk mrk. ”Pædagog vikar”. Vi indkalder til ansættelsessamtaler løbende.
Ansøgningsfristen er søndag den 24. november 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Stevns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hellested Friskole og Børnehus, Tåstrupvej, 4652 Hårlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147961