Sygeplejersker søges til tværfaglige teams

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til aktivt at deltage i det positive fællesskab og gøre en forskel for borgeren i Stevns Kommune? – så er det dig vi søger som sygeplejerske til nye tværfaglige teams.

Vi søger sygeplejersker til faste stillinger. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer, der kan også aftales ansættelse på færre timer end de 37 timer. Stillingerne er fortrinsvis dagvagter med weekendvagt hver 4. weekend og ca. 4 nattevagter på 16 ugers rul. Ansættelsen er snarest muligt og senest fra den 1. juli 2024.

Lidt om os:
Vi er i Stevns Kommune i gang med en ændring i strukturen i organisationen, hvilket betyder at sygeplejen fremadrettet bliver organiseret sammen med hjemmeplejen i faste tværfaglige teams. Den nye organisering træder i kraft den 1. september 2024, så du skal være indstillet på at træde ind i en organisation i forandring. I den nye organisering vil der være mulighed for at byde ind med dine kompetencer i forhold til at skabe en større sammenhængskraft og kvalitet i opgaveløsningen for borgerne.
Du bliver en del af en medarbejdergruppe bestående af fagligt kompetente og engagerede kollegaer fordelt på flere teams. Som medarbejder i den kommunale syge- og hjemmepleje er du tæt på borgernes hverdag og følger på nærmeste hold, borgerne igennem deres forløb i det nære sundhedsvæsen. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang og støtter borgerne til at blive så selvstændige som muligt.
Kompleksiteten er høj og opgaveløsningerne spænder vidt. Du vil bl.a. kunne møde borgere i dialyse, IV behandling, lungedræn, sårpleje og palliativ forløb.

Din profil:
Vores ønsker til dig er, at du har mindst 1 års klinisk erfaring og at du medvirker til at sikre de gode borgerforløb. Du skal kunne tage det kliniske lederskab og være bevidst om egne kompetencer. Du har et menneskesyn, som gør dig i stand til at møde borgere med meget forskellige behov og forudsætninger.
Du er en person, der vægter det gode arbejdsmiljø højt og bidrager til et godt og sundt arbejds- og læringsmiljø.

Vi tilbyder dig:
En god onboarding der tilpasses dine behov. Du bliver tilknyttet en mentor, som er ansvarlig for, at din begyndelse hos os bliver god. Der er mulighed for faglig sparring med kommunens akutfunktion, kollegaer med specialfunktioner og sygeplejekollegaer i de forskellige teams. Dine kollegaer og leder vægter dialog, medindflydelse og arbejdsmiljø højt.
Vi har i Stevns kommune en faglig leder, som løbende vil bidrage til den monofaglig sparring, vidensdeling og udvikling af de faglige kompetencer.
Vi tilbyder dig en spændende og fagligt udfordrende stilling, hvor vi har fokus på at matche samfundets krav og borgernes behov og forventninger. Vi tager aktiv del i udviklingen indenfor den kommunale sygepleje!

Vi gør opmærksom på, at fra den 1. september 2024 vil et af mødestederne være følgende:

Syge- og hjemmeplejen, Strøby
Rolighedsvej 7
4671 Strøby

Syge- og hjemmeplejen, Store Heddinge
Bjælkerupvej 32
4660 Store Heddinge

Syge- og hjemmeplejen, Rødvig
Vemmetoftevej 5
4673 Rødvig

Syge- og hjemmeplejen, Hårlev
Hovedgaden 46
4652 Hårlev

Yderligere information:
Du er velkommen til at høre mere om stillingerne hos leder af sygeplejen, Lone Petersen på tlf.: 51 50 33 10 eller gruppeleder for sygeplejen Jane Alterskjær på tlf.: 21 45 33 82

Løn og ansættelse forhandler vi indenfor rammerne af gældende overenskomst og Ny Løn.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via ansøgningslinket senest den 15. maj 2024.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 21. maj 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Stevns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Stevns Kommune, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033059

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet