BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye sygeplejekollega?
Vi er tre fantastiske, positive og dygtige sygeplejersker, som har et skønt samarbejde på Plejecentret Hotherhaven i Hårlev.
Da den ene af os går på barsel, søger vi en uddannet sygeplejerske til at varetage et barselsvikariat fra den 1. august 2023 til den 1. august 2024.
Stillingen er på 32-37t ugentligt med weekendvagt hver 4 weekend.
Der kan blive mulighed for fastansættelse efter endt vikariat.
Vi er fornyeligt blevet samlet på et fælles kontor, hvilket giver god mulighed for sparring i løbet af dagen og samtidig er der kort vej, fra tanke til handling.
Vi arbejder med dokumentation i systemet Cura, så et kendskab til dette vil være en fordel, men ikke en hindring.
Vi dækker sammen med de andre skønne sygeplejersker på de stevnske plejecentre, weekender og helligdage med vagter hver 4 uge og 1-2 helligdage på et år.
Som sygeplejersker deltager vi i diverse kurser og planlægger intern undervisning, for at kompetenceløfte og holde os og personalet ajour.
Vores daglige arbejde består af at opdatere helbredstilstande hos hver enkelt beboer, oprette ydelser og handlingsanvisninger og dosere risikomedicin. Vi er løbende i kontakt med de engagerede pårørende, hvor vi sammen med A-kontakten og fagkoordinator også afholder samtaler. Ved behov tilser vi beboerne. Det kan fx være ved sårtilsyn, KAD-skift, øreskyl, psykisk støtte, fald etc. Og når der er kompleksiteter hos beboerne.
Stevns Kommune har mange gode og dygtige samarbejdspartnere. Blandt andet vores skønne farmakonom, der kommer i huset 2 gange ugentligt. Hun står for medicinaudit, faglig sparring omkring medicin og arbejdsgange herom. Derudover samarbejder vi med huslægerne, ældre- og distriktspsykiatrien, akutsygeplejersken og andre ressourcesygeplejersker i kommunen, samt med E-hospital.
Lidt om huset:
vi er to plejecentre under samme tag, der i alt rummer 66 beboere. Heraf 35 beboere, som er folk med demenssygdomme og 31 beboere i somatisk plejecenter.
Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at kontakte os:
Sygeplejerske Tine demenscentret mobil 40 32 61 68
Sygeplejerske Lonnie plejecentret mobil 40 32 61 49
Sygeplejerske Nana begge centre mobil 24 77 83 14
Løn efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist er den 1. august 2023. Stillingen søges elektronisk nedenfor.
Der vil løbende afholdes ansættelsessamtaler som vi modtager ansøgninger.
Hvis du har yderligere spørgsmål kan vores ledere kontaktes:
Leder for demenscenter Maria Graaner Von Benzon
mariaben@stevns.dk 23 32 26 39
Leder for plejecenter Louise Fonseca Teague
louisete@stevns.dk 23 28 53 96
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Stevns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Stevns Kommune, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://stevns.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=d2111987-4491-41e5-bbec-e0b28242bfa4
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854457