Sygeplejen i Stevns søger sygeplejersker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

KOM OG VÆR MED !!!
Vi har fokus på på høj faglighed, positive fællesskaber, gode arbejdsvilkår og personlig udvikling.


Vi søger 3 sygeplejersker, 2 faste stillinger og 1 vikariat.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og der vil være løbende samtaler.

Vi er 40 sygeplejersker fordelt på dag, aften og nat. Vores kerneopgave er at levere sygepleje i tæt samarbejde for at skabe den bedst mulige kvalitet af sygepleje til vores borgere. Vi har høj faglighed, er nysgerrige og lyttende til vores borgere. Hos os tænker vi kreativt og bruger vores daglige sparringsmøder til at sikre fælles viden og den rette sygepleje til vores borgere.

I Hjemmeplejen og Sygeplejen har vi fået bevilget projektmidler over en 3-årig periode til konsulentstøtte, for at styrke indsatsen i arbejdet med trivsel og arbejdsglæde. Du bliver derfor en del af en langsigtet indsats, hvor du med kompetent støtte i ryggen, skal arbejde med kulturen på arbejdspladsen.

Kliniksygeplejerske, fast stilling:
Den ene af de faste stillinger vil være med funktion i en af vores 4 sygeplejeklinikker, beliggende i dejlige Rødvig tæt på vandet. Her vil du få det daglige ansvar for borgerne, tilknyttet klinikken, hvor vi varetager borgernært sygepleje.
Der vil være tæt samarbejde med de udekørende sygeplejersker. Da vi ønsker kontinuitet i opgaveløsningen, vil der være mulighed for weekendfri og gerne med et fremmøde på alle ugens hverdage.
 
Udekørende sygeplejerske, fast stilling og et vikariat.
Vikariatet løber frem til den 30. september 2024.
Stillingerne som udekørende sygeplejerske er primært i dagvagt, men indebærer også 4-8 vagter, primært nattevagter over 16 uger.

Som udekørende sygeplejerske bidrager du med varetagelsen af en lang række komplekse sygeplejeopgaver i private hjem. Du indgår i et tæt samarbejde med de udekørende SSH og SSA, hvor din opgave blandet andet er at yde faglig vejledning, supervision og oplæring med det formål at sikre et sammenhængende og koordineret borgerforløb.
Vi udfører triagering sammen med de udekørende hjemmeplejegrupper. Her er din opgave især at bringe sygeplejefagligheden i spil og tage det kliniske lederskab.

Vi forventer:
Vores ønsker til dig er, at du har mindst 1 års klinisk erfaring, og har lyst til at udvikle dig og lære nyt. Er en god teamplayer og vil medvirke til at sikre de gode borgerforløb hos den individuelle borger. Du skal kunne tage ansvar og er bevidst om egne kompetencer

Vi tilbyder:
Sygeplejen i Stevns Kommune er en rummelig arbejdsplads, hvor samarbejde og trivsel er vigtig og hvor alle tager ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. Du får en arbejdsplads i skøn natur, som du dagligt færdes i.

I vores vagtplanlægning lægger vi stor vægt på medinddragelse, så arbejde og privatliv kan forenes.

Der vil blive udarbejdet et særligt introduktionsforløb, som tilpasses lige netop dit behov. Du bliver tilknyttet en mentor, som får hovedansvaret for at du får en god begyndelse. Men du kan være sikker på, at alle dine øvrige kollegaer også vil gøre deres bedste for at byde dig velkommen ind i vores stærke faglige og kollegiale fællesskab.

Det er vigtigt, at du i din ansøgning målretter din ansøgning til en af disse 3 ledige stillinger.

Yderligere information:
Har du lyst til at kigge forbi vores arbejdsplads Sundhedscentret, Hovedgaden 46 i Hårlev med direkte togforbindelse fra Køge, er du velkommen til dette.  Du er også velkommen til at ringe og høre mere om stillingerne på 29 31 51 10 ml kl. 09-13 og få en uforpligtende snak med en af dine kommende kolleger blandt sygeplejerskerne.

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte leder af Sygeplejen, Lone Petersen på 51 50 33 10 eller gruppeleder for Sygeplejen Jane Alterskjær 21 45 33 82

Løn og ansættelse forhandler vi indenfor rammerne af gældende overenskomst og Ny Løn.

Ansøgningsfristen er den 26. november 2023. Stillingen søges elektronisk nedenfor. Vi indkalder løbende til samtale.

Vi er blevet opmærksom på, at nogle desværre oplever problemer med at uploade word-filer til vores rekrutteringssystem, Emply. Hvis du oplever samme problem, så kan du uploade filerne i et andet format – f.eks. pdf. Hvis du har problemer med at omdanne dine filer til et andet format, så kan du sende din ansøgning til hr@stevns.dk. Så uploader vi din ansøgning på den ønskede stilling.


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Stevns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Stevns Kommune, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935515

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet