BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du lærer med et hjerte af guld og ben i næsen?
Har du lyst til at indgå i et fællesskab, hvor børns læring, trivsel og udvikling er i centrum?
Er du engageret, initiativrig, og kan skabe meningsgivende relationer?
Kan du svare ja til ovenstående, så mangler vi dig på Stevns Dagskole.
Vi søger en lærer pr. 1. august 2024 eller snarest derefter.
Stevns Dagskole er en specialskole med pt. 45 elever. Vi tilbyder undervisning fra 0. klasse til 9. klasse, hvor eleverne har mulighed for at tage en fuld afgangseksamen. Eleverne er fordelt i 5 grupper, en indskolingsgruppe, to mellemtrinsgrupper, en gruppe for elever med autisme og en udskolingsgruppe. Grupperne fungerer som selvstændige enheder med fast tilknyttede lærere og pædagoger.
Vores mål er at udvikle elevernes sociale, emotionelle, personlige og faglige kompetencer. På sigt er målet, at eleverne erhverver sig hensigtsmæssige mestringsstrategier og en øget indre styring, så de rustes til at kunne møde fremtidige udfordringer.
På Stevns Dagskole arbejder vi på at skabe tryghed for eleverne gennem tydelige rammer og tilpassede læringsmiljøer. Vi tilsigter høj grad af forudsigelighed i dagligdagen.
Stevns Dagskole er:
- Stevns Kommunes specialskole med tilknyttet SFO
- Normeret til 48 elever
- Et specialtilbud for normaltbegavede elever, der har sociale, emotionelle og/eller psykiske vanskeligheder, samt evt. diagnoser, bl.a. ADHD og autismespektrumsforstyrrelser
- Underlagt folkeskoleloven, og tilrettelægger undervisningen ud fra forenklede fælles mål
- Placeret ved Hotherskolen, der er en af Stevns Kommunes tre folkeskoler. Der er et tæt samarbejde mellem Stevns Dagskole og Hotherskolen
Stevns Dagskole tilbyder:
- Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til forskelligheder samt udviklende faglige og pædagogiske drøftelser
- Positive og inspirerende kollegaer i et uhøjtideligt arbejdsmiljø
- Et tæt samarbejde i teams, hvor hver medarbejder kan sætte sit præg på dagligdagen
- Supervision i teamet med en psykolog fra PPR
- Mulighed for at undervise på mellemtrinet eller i gruppen for elever med autisme
- Mulighed for at skabe andre læringsrum end klasseværelset, f.eks. skoven
- Et arbejdsmiljø, hvor fysisk aktivitet vægtes højt
- Lokalaftale med Stevns Kommune, der bl.a. sikrer 350 timer årligt til planlægning, forberedelse og evaluering af undervisningen
- Som udgangspunkt et ugentligt lektionstimetal på 20 lektioner – stillingen er på 80%
Din profil:
- Du er uddannet lærer
- Du brænder for at undervise
- Du er fagligt velfunderet og har undervisningskompetencer i dansk, matematik og naturfag
- Kompetencer indenfor friluftsliv og sport vil påskønnes
- Du er i stand til med et positivt udgangspunkt at udfordre rutiner, samt være nysgerrig
- Du kan tænke ”ud af boksen” og tør prøve det uprøvede af
- Du kan agere professionelt i pressede situationer
- Du vægter fællesskab og samarbejde med kollegaerne højt
- Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
- Du har stærke relationskompetencer
- Du tager ansvar og er med til at skabe den udvikling for vores elever, som de har brug for
- Du kan identificere dig med skolens værdier: ”Livsduelighed, relationer, fællesskab og dannelse”
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Der ydes et særligt specialskoletillæg.
Ansøgning med CV og relevante bilag herunder eksamensbevis sendes via ansøgningslinket nedenfor.
Stevns Kommune kræver udvidet straffeattest (§22 attest) og en børneattest (§36 attest) inden ansættelse.
Ansøgningsfristen er søndag den 5. maj 2024. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 19.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Stevns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Stevns Kommune, Toftegårdsvej 1, 4652 Hårlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028936